Lavendelgarden’s Weblog

Det gamle træ – oh lad det stå….

Nej, den går ikke, når det er et kastanjetræ. Mange er blevet spurgt, havemænd og  – koner og alle er de enige om at kastanjen måtte ned. Dens tid i verden er snart en saga blot….

Som elmesygen fik ram på elmetræerne her i landet, er det lille “kastanje-minér-møl” på jagt efter kastanjeblade at gnaske i sig. Med det resultat, at allerede i juli måned får de et sørgeligt udseende – nærmest visne, og begynder efterhånden at dratte ned – og her på Lavendelgården er der kun én til at feje op – og gæt om jeg gider blive ved i flere måneder. Så…ned måtte det.

Sønnen – den altid hjælpsomme – blev tilkaldt og iført hjelm og stige gik han i gang, mens jeg mere ydmygt slæbte afsted med smågrene og papegøjenæb og parterede. Dværgschnauzeren Bella så ivrigt til, men brød sig vist ikke synderligt meget om benzindampe og motorsav i fri dressur – det ødelagde hendes skønhedssøvn en smule. Men være hos os, det ville hun nu alligevel.

Sluttelig gik det hverken værre eller bedre, end at saven satte sig fast – uhjælpeligt – urokkeligt – og så måtte der knofedt og den lille grensav til – jammer – det var sejt, og her kommer det bedste – så måtte Mor selv til “maskinerne”, og det blev sandelig foreviget -

Langt om længe var størsteparten fældet og saven endelig befriet, så der ventede en beskeden belønning