Lavendelgarden’s Weblog

At være et “duftmenneske” vil i min terminologi sige at man orienterer sig efter og mod dufte.

At erindringer kommer i et splitsekund, når en duft registreres – ladmig give et eksempel:

Duften af Flox i et sommerstaude bed – og jeg bringes tilbage til farmors store have en varm søndag eftermiddag, alle i liggestole efter middagen og kaffen er helt sikkert på vej om lidt!

Så meget kan en enkelt snusetur medføre.

Nogle dufte er også meget pågående for min næse, kan blive decideret dårlig af visse parfumer og cologner, også nogen, jeg før har brudt mig om, eller har kunnet tåle. for der er vel tale om en vis form for overfølsomhed, når en gang “Opium” kan fremkalde hovedpine. Det var vel ikke skaberen af denne – i øvrigt hundedyre – parfumes hensigt.

Men lavendler bliver jeg vist aldrig træt af – de dufter også fra bladene her om vinteren. På sådan en fugtig vinterdag kan man pludselig overraskes over et frisk pust af lavendel henne fra hækken. skønt, så er sommeren og foråret ikke så langt borte endda.