Lavendelgarden's Weblog

Duftene omkring mig.

lavendelgarden — Fri, 06 Feb 2009 11:11:10 +0000

OOh - at kunne hvile her i middagsstunden - bade sig i vellugt!

At være et “duftmenneske” vil i min terminologi sige at man orienterer sig efter og mod dufte.

At erindringer kommer i et splitsekund, når en duft registreres – ladmig give et eksempel:

Duften af Flox i et sommerstaude bed – og jeg bringes tilbage til farmors store have en varm søndag eftermiddag, alle i liggestole efter middagen og kaffen er helt sikkert på vej om lidt!

Så meget kan en enkelt snusetur medføre.

Nogle dufte er også meget pågående for min næse, kan blive decideret dårlig af visse parfumer og cologner, også nogen, jeg før har brudt mig om, eller har kunnet tåle. for der er vel tale om en vis form for overfølsomhed, når en gang “Opium” kan fremkalde hovedpine. Det var vel ikke skaberen af denne – i øvrigt hundedyre – parfumes hensigt.

Men lavendler bliver jeg vist aldrig træt af – de dufter også fra bladene her om vinteren. På sådan en fugtig vinterdag kan man pludselig overraskes over et frisk pust af lavendel henne fra hækken. skønt, så er sommeren og foråret ikke så langt borte endda.

Så drømmen om at sidde og bare snuse sig lykkelig er ikke langt væk.

Lokal opvarmning

lavendelgarden — Sat, 15 Nov 2008 14:06:26 +0000

Den store Baxi

I vores del af verden er man nødsaget til at lade sig og sit opvarme halvdelen af året. Og tro mig - opvarmning er ikke en affære for nybegyndere!

De første mange år af mit liv skænkede jeg ikke fænomenet en tanke – kunne svagt erindre fra den tidlige barndom at der i huset havde været et centralvarmefyr, som blev forsynet med koks..dejlige sorte tingester, som kunne skrive på kældergulvet, og som mor absolut ikke yndede at hendes håbefulde afkom legede med.

Senere kom fjernvarmen, jeg erindrer i den forbindelse at hele villakvarteret var et virvar af opgravninger, som man mageligt kunne få det meste af dagen til at gå med at udforske…nej, der måtte man heller ikke lege.

Bemeldte fjernvarme var tilmed billig, så bortset fra et halvt års tid som studerende i en billig lejlighed uden indlagt fjernvarme, men med oliekamin(!), har jeg det meste af mit voksenliv ikke skænket det mange tanker. Der var varmt, når der skulle være det.

Så

flyttede jeg til en lille ø i det sydfynske øhav. Først i et lille bondehus med brændeovn og elvarme – uden isolering. Den første vinter tilbragte jeg mange aftener hos venner og bekendte, for så at skynde mig hjem og hurtigt under dynen.

Når først brændeovnen kom ordentligt i gang, var der til gengæld meget varmt, for lavt til loftet var der jo. Isblomster på de enkelte vinduesglas kan også være flot

Her lærte jeg at skønne på billigt brænde.

Næste vinter havde jeg installeret mig i et større og varmere hus, også med brændeovn, men med oliefyr. Isoleret og lavenergivinduer – fint nok, her var dejlig varmt, men jeg måtte sandelig også betale for det. Oliefyret passede stort set sig selv, og brændeovnen voldte heller ikke de store vanskeligheder. Her kunne jeg jo godt ha’ blevet.

Men , måske var det den indre zigøjner, der drev mig til det nordfynske.

Og her fik handy-kvinden så sin sag for med fyringen.

For her var installeret et pillefyr. En stoker, skal siges for at være helt nøjagtig.

Nogle mænd fik næsten tårer i øjnene, når jeg talte om min “BAXI-stoker”, for slet ikke at sige, når jeg fortalte at den var solgt. For mage til stort monstrum skal man da lede længe efter. Fra forrige ejer hang en kittel, en kasket og et par store lyserøde gummihandsker – og da jeg første gang havde prøvet at rense maskineriet, forstod jeg hvorfor! Sort er smart, men ikke når det sidder i hele hovedet, på tøj og hænder, og man stinker af røg. Det viste sig også at længere henne ad vejen havde man en mage til, dog – den forsynede to større ejendomme med varme!

Ud med den. Ind kom så efter en del overvejelser en lille smart pilleovn – med gris. Nej, der er ikke tale om dyremishandling, men om at den kunne sluttes til radiatorerne og på den måde varme alt op. Troede hun. Der kom ingen varmt vand den vinter.

Ud med den, trods dens smarte kakler på siden. Nu var gode råd dyre. For slet ikke at tale om et nyt fyr. Men smeden fra JYLLAND kom, så og installerede mit ny pillefyr – en fin lille rød sag, med beholder til pillerne. Den er vist kommet for at blive.

Jeg har lige renset den, og bortset fra hænder er der ikke en sort plet at finde på hende.

Kastanjetræets Farvel.

lavendelgarden — Sun, 24 Aug 2008 20:10:02 +0000

Det gamle træ – oh lad det stå….

Nej, den går ikke, når det er et kastanjetræ. Mange er blevet spurgt, havemænd og – koner og alle er de enige om at kastanjen måtte ned. Dens tid i verden er snart en saga blot….

Som elmesygen fik ram på elmetræerne her i landet, er det lille “kastanje-minér-møl” på jagt efter kastanjeblade at gnaske i sig. Med det resultat, at allerede i juli måned får de et sørgeligt udseende – nærmest visne, og begynder efterhånden at dratte ned – og her på Lavendelgården er der kun én til at feje op – og gæt om jeg gider blive ved i flere måneder. Så…ned måtte det.

Sønnen – den altid hjælpsomme – blev tilkaldt og iført hjelm og stige gik han i gang, mens jeg mere ydmygt slæbte afsted med smågrene og papegøjenæb og parterede. Dværgschnauzeren Bella så ivrigt til, men brød sig vist ikke synderligt meget om benzindampe og motorsav i fri dressur – det ødelagde hendes skønhedssøvn en smule. Men være hos os, det ville hun nu alligevel.

Sluttelig gik det hverken værre eller bedre, end at saven satte sig fast – uhjælpeligt – urokkeligt – og så måtte der knofedt og den lille grensav til – jammer – det var sejt, og her kommer det bedste – så måtte Mor selv til “maskinerne”, og det blev sandelig foreviget -

Langt om længe var størsteparten fældet og saven endelig befriet, så der ventede en beskeden belønning